Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring fra Johannes Døbers Kirke - fra Åmarken til Avedøre ad Planetstien

Dato
Søndag d. 14. november 2021, Kl. 11:45 til kl. 16:00
Sted
7 Hændelse andet sted - fra Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby

Vi vandrer ad Planetstien med start fra Åmarken st. til Avedøre st. Turen er på omkring 11 km.

Der er afgang fra Johannes Døbers Kirke kl. 11.45. Herfra tager vi samlet til Åmarken st. med offentlig transport. Herfra vandrer vi ad Planetstien Avedøre. Undervejs vil der bl.a. være stilhed, samt refleksion og læsning ved sognepræst, Pernille Vinge Karlsson.

Turen afsluttes ved Avedøre station, og det er muligt at følges med gruppen tilbage til Valby.

Søndagens turleder er Søren Vejrup Carlsen.

Om gruppen:
I Valby Pilgrimsgruppe holder vi af at vandre i og uden for byen. På vandringerne kan man finde ro og et pusterum fra hverdagen.

Hver vandring er planlagt og ledt af en turleder, og undervejs på turen er der tid til stilhed, sang og bøn, samt refleksion og ord til eftertænksomhed ved sognepræst, Pernille Vinge Karlsson.
Det er muligt at deltage i højmessen kl. 10.30 inden vandringen.
Alle er velkomne, men vær beredt på, at vi går i et raskt tempo (ca. 4 km i timen).