Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Cafékirke ved Vibeke Tuxen og Frederik Lindhardt med foredraget: "Lidt af far"- Alzheimers

Dato
Lørdag d. 28. november 2020, Kl. 11:00 til kl. 13:00
Sted
Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby

Vi begynder i krypten med kaffe/te og croissant og byder derefter velkommen til Frederik Lindhardt med foredraget: "Lidt af far"- Alzheimers

Dette er Frederiks, en søns, fortælling om livet sammen med sin demenssyge far – tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Ligesom den handler om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed og på fornuft.

Kort sagt handler foredraget om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. For man kan ikke undgå at lære noget om sig selv, om livet, når man bliver konfronteret med sygdom og død.

Vi afslutter med en kort gudstjeneste ved Vibeke Tuxen.

NB der er 50 pladser - der uddeles billetter i døren.

Frederik Lindhardt (f. 1989) er chefrådgiver og hjælper organisationer og ledere med at begå sig troværdigt i en digital og foranderlig verden, hvor kommunikation handler om at skabe relationer. Frederik er uddannet cand. mag. i retorik med speciale i digital ledelse og kommunikation. Han har skrevet om digitale trends, ledelse og PR for bl.a. Børsen Ledelse, og Information.