Orienteringsmøde om valg til menighedsrådet

16
AUG

Dato Søndag d. 16. august 2020, Kl. 11:30 til kl. 13:30
Sted Johannes Døbers Kirke, krypten, Trekronergade 12, 2500 Valby

Menighedsrådsvalg 2020 - orienteringsmøde og valgforsamling

Information om menighedsrådsvalg 2020. I Valby Søndre Sogn (Johannes Døbers Kirke og Margrethekirken) afholdes orienteringsmøde omkring menighedsrådsvalget 

Hvis du er nysgerrig på, hvad menighedsrådet laver, hvilke aktiviteter de arrangerer og hvordan du kan stille op til menighedsrådsvalget, skal du møde op her. På dette møde vil menighedsrådet fortælle om, hvad de har lavet i de forløbne fire år. Derudover vil du høre om kommende opgaver, hvor mange kandidater, der skal vælges til menighedsrådet og datoer og regler for valgforsamlingen, hvor det nye menighedsråd skal vælges. 

Det er besluttet at næste periode skal være 2-årig.

Få indflydelse på din kirkes liv i fremtiden. Kom og hør mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske fremadrettet i dit lokale sogn. 

  • Vil du udnytte og udvikle dine lederkompetencer? Som i enhver anden organisation er det vigtigt, at personalet har gode arbejdsvilkår, så samarbejdet omkring målene, både i drift og aktivitet, kan opfyldes. 
  • Vidste du fx at menighedsrådet har arbejdsgiveransvaret for størstedelen af kirkens personale? 
  • Interesserer du dig for bygninger? Så kan du være med til den kulturbevarende del omkring kirken, men også de bygninger, som er personalets arbejdsplads og den almindelige drift. Er du god til at gennemskue store talopstillinger som budgetter og regnskaber, og har du flair for tal? 
  • Er du god til at kommunikere? Så kan du være med til at gøre vores kirke mere synlig og relevant for både medlemmer og pressen. 

Kom til offentligt orienteringsmøde og hør mere om mulighederne i dit lokale menighedsråd. 

Ophavsret: