Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Konfirmander og forældre - Foredrag med Erik Lindsø

04
MAR

Dato Onsdag d. 4. marts 2020, Kl. 18:30 til kl. 20:30
Sted
Johannes Døbers Kirke
Medvirkende
Erik Lindsø - foredrag for konfirmander og deres forældre

Årets konfirmander og forældrene inviteres til dette spændende foredrag med Erik Lindsø – Lukket pga. ombygning et portræt af ungdomskulturen

Børn vil ganske enkelt ikke ligne deres forældre. Alligevel bruger nogle forældre de bedste år af deres liv på forgæves at ville ændre den naturlov. Der laves undersøgelser som aldrig før af børn og unge. Og aldrig har vi haft sværere ved at forstå dem. Hvorfor? 

I foredraget kommer han med svaret. Hans foredrag om ungdomskulturen tager udgangspunkt i aktuel forskning, som han krydrer med gode historier samlet op undervejs. Han tegner et portræt af Bamse og Kylling-generationen, skilsmissegenerationen, samplergenerationen, de mest portrætterede nogensinde, de ironiske, de ypperligste forbrugere, dem med eget værelse fuldt udstyret og koblet op til hele verden. Børn i dag mangler kun én ting, viser en stor undersøgelse: Mere forældrekontakt. Og skulle nogen være i tvivl: Mor er den bedste i verden. Ungdommen har ikke længere patent på at være ung. Vi vil alle være unge. Voksenkarakteren har ændret sig. Hvad betyder det for de unge? Hvad er en god ungdom?

Program:

Kl.18.30-19.00: Drop-in og sandwich

Kl.19.00-20.00: Foredrag

Kl.20.00-20.30: Spørgsmål kaffe, te og saft

Kl.20.30-20.45: Info om sogneindsamling kommende søndag¨

Kl.20.45-21.00: Afslutning i kirken

Ophavsret: