Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kære Dagbog - Livshistorier fra hverdagen. Skriveworkshop i Margrethekirken

Dato
Tirsdag d. 11. oktober 2022, kl. 18:00
Sted
Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby
Medvirkende
Cathrine Errboe, Journalist. Pernille Vinge Karlsson, sognepræst. Anette Thorup Lange, kirkekulturmedarbejder

Kære Dagbog - Livshistorier fra hverdagen

Hvornår har du sidst samlet tankerne og givet dig tid skrive?
At skrive er at huske, at glemme, at fordybe sig, at genkalde sig, at bearbejde, at digte og lade fantasien få frit løb, at give form til tanker, minder og overvejelser, at sætte ord på livets små og store øjeblikke og meget mere end det.
Kom og vær med, når vi tre aftener endnu en gang åbner dørene til Margrethekirken og forvandler kirkerummet til et skriveværksted, hvor der er plads til fordybelse, rum til at lade tankerne strømme og ro til at skrive.
Hver gang vi mødes, vil der være oplæg og inspirerende skriveøvelser, som alle kan være med til – uanset hvor meget eller hvor lidt erfaring man i forvejen har med at skrive. Vi genopliver bl.a. dagbogen og får forskellige input og værktøjer, som giver lyst og mod på at skrive videre derhjemme.
Skriveworkshoppen er et samarbejde mellem Timotheus Sogn, Valby Søndre Sogn, Vigerslev bibliotek samt forfatter, journalist og underviser i kreativ kommunikation, Cathrine Errboe.

Alle er velkomne - uanset alder, erfaring og niveau.

Vi sørger for skriveredskaber og papir, undervejs byder vi på noget at drikke og en
sandwich undervejs.

Arrangementerne er gratis og kræver ikke tilmelding. Alt du skal gøre er at møde op.


STED: Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby

DATO og TID

Tirsdag d. 27. september kl. 18.00-20.30
Tirsdag d. 4. oktober kl. 18.00-20.30
Tirsdag d. 11. oktober kl. 18.00-20.30

Vi glæder os til at se dig!